Cleo

D. 2. juli 2011 var det endelig blevet ’Cleodag’, og vi kunne omsider hente vores lille hvalp hos Lena i Hvidovre.
Cleo er en fantastisk lille hund: Hun er utrolig nysgerrig og modig, men også meget kærlig. Vi synes, det er flot, at hun allerede kommer, når vi kalder på hende. Vi nyder, at hun sover fint om natten og hurtigt har lært at tisse på gaden (vi bor på 4. sal), selvom der selvfølgelig stadigvæk er ’uheld’. Cleo er vant til høje lyde og derfor fortrækker hun ikke en mine, når der f. eks er larm i opgangen, eller Carla spiller klaver.
Det har selvfølgelig været en stor omvæltning for lille Cleo at flytte hjemmefra, men hun tager det hele i stiv arm. Allerede første dag oplevede vi, at hun var tryg og rolig.
Cleo virker også meget lærenem, så til august begynder vi til hvalpetræning med hende. Hu n nyder dog allerede at cykle til stranden siddende i min hundecykelkurv, mens hun holder opmærksomt øje med alt, hvad der sker på vejen.
Tak til Lena og familie for det store arbejde de har lagt i deres opdræt. Vi er sikre på, at de har gjort deres yderste for, at hvalpene er både fysisk og psykisk sunde. Og tak for de mange gode råd vi har fået.
Kærlig hilsen
Carla, Jon og Dorte

januar 2012 - Kære Lena og co.
Så er der nyt fra Cleo, Dorte, Jon og Carla.
Cleo er blevet en fantastisk lille hund der altid, altid er ude på sjov! Den elsker at lege og nusse.
Når man kigger på den kan man sagtens forstå hvorfor den hedder som den gør, nemlig en ”Löwchen”.
Vi er stadig utrolig glade for den lille spilopmager som nu kan ”Pote, sit, dæk, kom, plads og gribe mad med munden”.
Vi tror, at Cleo har avet det der med altid at have noget i munden fra sin mor! Den har konstant noget i munden, og hvis man ikke lige for sagt ”Ihh, hvor er den flot” i tide, begynder den at skrabe, eller også stiller den sig oven på en.
Cleo har fået en masse gode venner nede i parken! Dens bedste ven er en stor rottweiler som Cleo har total magt over!
Hun sover også rigtig fint om natten sammen med Carla. Men hun er ikke lige bedste venner med vækkeuret!

Hver dag får hun en lang tur ned til stranden, parken eller friløbsområdet, hvor hun møder andre hunde og får lov til at gå frit omkring og undersøge alt, hvad hun har lyst til. Og hun er stadig utrolig dygtig til at komme når vi kalder!

Cleo har lige været i sin første løbetid, det tog hun meget pænt, men var en lille smule nedtrykt.
Kærlig hilsen Clara og Cleo